Reparation af dit tøj behøver ikke at være kedeligt. Med visible mending kan du reparere dit tøj på en måde, der både er funktionel og flot. En af de mere interessante metoder er scotch darning lavet med tungesting. Her får du en guide til, hvordan du kan give dit tøj nyt liv med denne enkle og dekorative teknik.
Hvad er Scotch Darning?
Jeg elsker scotch darning og laver det på så meget tøj som muligt, da stinget har den skønneste rytme.
Scotch darning er en metode til at reparere tøj. Ved hjælp af tungesting skaber du et nyt stykke stof direkte på det beskadigede område. Det er en både stærk og dekorativ måde at reparere tøj på.
Se teknikken i min video her.
Det skal du bruge
- Nål: En broderinål med et stort øje.
- Tråd: Bomuld eller uld, enten i samme farve som dit tøj eller en kontrastfarve for et mere iøjnefaldende look.
- Broderiramme eller stoppeæg: Gør det nemmere at holde stoffet udstukket, mens du arbejder.
- Lille saks: Til at klippe tråden.
- Markeringspen eller kridt: Til at markere det område, der skal repareres.
Sådan gør du
-
Forbered stoffet: Sæt stoffet i broderirammen. Stram ikke for meget, hvis stoffet er elastisk.
-
Markér området: Brug markeringspen eller kridt til at markere det område, der skal repareres.
-
Start med tungesting: Begynd med at lave en række tungesting langs kanten af hullet. Tungesting er gode, fordi de skaber en stærk kant, der holder reparationen på plads.
-
Selve lappen: Når du har lavet kanten, fortsætter du med at lave tungesting i de tungesting du allerede har lavet. Spring et sting over i ny og næ, så der kommer færre og færre sting ind mod midten.
-
Afslutning: Når du er færdig, væver du tråden ind i stingene på bagsiden af stoffet og klipper overskydende tråd af.
Tips og Tricks
- Vælg den rigtige tråd: Hvis du vil have en synlig reparation, så vælg en tråd i en kontrastfarve. Hvis du vil have en mere diskret reparation, vælg en tråd, der matcher stoffet.
- Øv dig først: Hvis du er ny til scotch darning, kan det være en god idé at øve dig på et stykke oveerskudsstof først.
- Vær tålmodig: Det kan tage lidt tid at få styr på teknikken, men resultatet er det hele værd.
Med scotch darning kan du gøre dine tøjreparationer til noget særligt. Det er ikke kun en praktisk løsning, men også en måde at udtrykke din personlige stil på. Så næste gang du står med et hul i din yndlingstrøje, så prøv denne metode og gør reparationen til en del af designet.
Hvis du vil vide mere om nyttige broderisting og broderitips, så kig nærmere på mine e-bøger her.
Find mine favorit materialer og -redskaber her:
- Broderigarn fra DMC - reklamelink
- Broderiramme - reklamelink eller reklamelink
- Broderinåle - reklamelink
- Storkesaks - reklamelink
- Stoppeæg - reklamelink