Workshops og foredrag
Mit mål med mine workshops og foredrag om visible mending og tøjreparation er at inspirere og oplyse dig – hvad enten du er privatperson eller repræsenterer en virksomhed.
Vi står over for store udfordringer, når det kommer til bæredygtighed og vores tøjforbrug, men der er allerede mange løsninger, og sammen kan vi finde endnu flere.
På mine workshops og i foredragene deler jeg både min viden og den inspiration, jeg løbende samler. Du vil lære teknikker til visible mending og traditionelle stopninger, mens vi også dykker ned i historien for at finde idéer, der kan hjælpe os i dag. Samtidig ser vi på, hvordan tøjproduktion påvirker vores planet, og hvad vi kan gøre for at gøre en forskel.

Se kommende workshops og køb billetter i bunden af denne side.
Workshops i visible mending og broderi
Til mine workshops underviser jeg i, hvordan du kan lappe dit tøj og dine tekstiler med visible mending, broderi og gamle lappeteknikker.
Jeg holder både mine workshops som ren workshop eller i kombination med et foredrag, da håndarbejde og viden, i mine øjne, er den bedste kombination for at skabe inspiration og motivation til at reparere tøj og tekstiler.
Varighed: 1,5 til 3 timer
Deltagerantal: 8-40 personer
Niveau: Alle
Workshop med visible mending og nålefiltning
På denne workshop lærer du at reparere huller og slitage ved hjælp af nålefiltning og visible mending, så du kan forvandle brugstegn til smukke, personlige detaljer. Vi arbejder med teknikker og farvevalg, og jeg har alle materialer klar – du skal blot medbringe din hullede strik. Du går fra workshoppen med ny inspiration og en strik fuld af karakter og historie.
Varighed: 2-3 timer
Niveau: Alle, også børn (ned til 5 år) i følgeskab med en voksen
Forløb om reparation af tøj og tekstil
Dette forløb holder jeg sammen med reparationsskrædder Ditte fra HulHul. Forløbet varer 5 hele dage og vi kommer blandt andet ind på broderi, nålefiltning, strikreparation, lappeteknikker, sammensyning, applikationer/lapper, craftpsykologi og materialelære. Du kan læse mere om forløbet her.
Foredrag om tøj og tekstiler
I mine foredrag kommer jeg ind på det historiske, det problematiske og en del af løsningen i vores forhold til tøj og tekstiler.
I delen om det historiske kommer jeg ind på tekstilers værdi, tidligere generationers omsorg for tekstiler og hvordan vi er nået til det sted vi står i dag.
I delen om det problematiske giver jeg et indblik i de problemer, som vi som samfund har skabt og står med, når det kommer til vores forbrug af tekstiler og hvordan det blandt andet påvirker klimaet, miljøet og sociale forhold negativt.
Som den sidste del præsenterer jeg en del af løsningen, som er, at vi skal beholde vores tøj længere og vi skal holde det i live blandt andet ved at reparere det, blandt andet med visible mending.
Varighed: ca. 1 time
Foredraget kan også sagtens laves online.
Book mig
Hvis du er interesseret i at få mig ud til en workshop eller et foredrag, så tryk på knappen her og lad os tales videre om, hvad der passer til dig.
Kommende workshops og foredrag
9. september 2026, Agerbæk Bibliotek, Varde
3. oktober 2026, Økolariet, Vejle - Halloween-workshop
22. og 29. oktober + 5., 12. og 19. november, Forløb i tøjreparation, København
25. oktober 2026, Bredebro
Mere information kommer snart
3. november, København NV
Mere information kommer snart
24. januar 2027, Hvidovre, nålefilte-workshop
Mere information kommer snart
22. februar 2027, Kalundborg
Mere information kommer snart
27. april 2027, Hvidovre
Mere information kommer snart